Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tops
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tops 49
stride Floder, fulgte Vildtets stiløse Veje i
Ødemarkerne og aandede Livets ramme
Lugt.
— Nu kører vi igen ! — hørte jeg omsider
Sisow sige fra det Fjerne. Og jeg saå i det
samme Krostuens sodede Loft og raat til-
hugne Bohave.
Saa kørte vi videre gennem Landsbyers
graa og lave Hytter, gennem grønne Rug-
agre og visne Stubmarker med Vanddraaber
perlende i hvert et Straa. Skov og Krat veg
tilbage og kom igen. Granens Grene bøjede
sig mod Jorden som Skygger over Grave, og
i det Fjærne laa mørke Bakkedrag og disede
Dale som Længsel og Savn i en Sjæl, der
blev ene ....
Aa, hvad var det for et Navn! Hvordan
lød det! Hvor svandt det hen, da jeg just
vilde nævne det, hente det op af mit Hjærte
som en klingende Tone I Hvorfor er det
fjærnt og ufatteligt som mørke Bakkedrag
og disede Dale ....
Der lød en rygende Ed forude. Sisow var
væltet af Slæden og forbandede, mens han
samlede sig op igen, alle sine Forfædre paa
mødrene og fædrene Side. Han var uhyrlig
i sin Vrede, og havde der været Torden i
Luften, havde Lynilden opslugt ham, efter-
som Jorden ikke vilde have ham og spyede
ham ud igen af Dybet. Men pyntelig saå han
ikke ud, da han kom til Sæde igen, og jeg
maatte hen for at trøste ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
