Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brudehingsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 Brudehingsten
det skete, standsede Brændevinsdjævelen,
trods sit Hastværk, holdt de fyldte Stob for
Maven af bare Grin og stampede lyksaligt i
Gulvet med Hestehoven paa det venstre Ben.
Men det hørte man Ikke, fordi Gulvet var
saa slimet, som om en Flok sorte Kæmpe-
snegle havde kravlet usømmeligt over det.
Petruscha gik straks ud I Byen for at faa
et Overblik over Morgendagens Muligheder
for os. Selv blev jeg I Værtshuset. Der laa
drukne Mennesker udenfor paa Gaden, paa
Trappen, i Gangene, I Værelserne. De havde
alle glemt, hvad de selv hed, hvis de da no-
gensinde havde vidst det. Da jeg traadte Ind
I Skænkestuen, maatte jeg for at naa hen til
Disken og hilse paa Værten skræve over en
hel Bunke Lig, der var faldne for Kruset.
Gamle Polltow stod selv og maalte Bræn-
devin ud. Hans lille, graahærdede Skikkelse
havde det samlede og hensynsløse Udtryk,
der kendetegner den store Kræmmer paa de
store Markedsdage. Det graa Haar laa som
et tyndt, glat Islag over hans lille, skarpe
Hoved. Øjnene var smaa og opmærksomt
sammenknebne, og Munden saa haardt luk-
ket, at man kun saa Hudrynkerne rundt om
dem. Ofte vaagner jeg om Natten ved at se
dette Ansigt uden Læber .... og jeg ser da
samtidigt med, som jeg saa det hin Nat, unge
Polltow liggende døddrukken bag den Disk,
hvor gamle Polltow stod og forgav sine* Gæ-
ster med sydende Brændevin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
