Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brudehingsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brudehingsten 125
Vi kørte! Hingsten vidste ikke rigtig, hvad
Meningen var. Den holdt Hovedet højt og
saå sig om, aandede den lette Frostluft og
prustede velbehageligt. Benene løftede den
saa usikkert, som om den ikke var klar over,
hvor den skulde sætte dem, og hvad de kun-
de bruges til paa de nye og ukendte Veje,
den var ude paa. Til venstre for os begyndte
man at trække Hestene ind paa Markeds-
pladsen. Den vrinskede et Par Gange hilsen-
de efter dem, men da jeg gav den et blødt
Dask med Linerne paa hver Side af Laaret»
glemte den straks, hvad den havde vrinsket
efter, og gik frem i et langt, slentrende Trav.
Det saå ud, som om den var født i Stængerne,
saadan gik den. Ingen Bukkespring, ingen
Modsigelser over Seletøj og Bidsel. Alt var,
som det skulde være, som havde vi virkelig
spændt for — for at køre de fire Hundrede
Werst til Moskwa i et Træk. Vi kom over
Banen. Saadan en Vej havde Hingsten aldrig
set, men heldigvis var der ingen Tog. Der
var ikke saa mange af dem paa den Bane.
Paa den anden Side løb en lille Slædevej gen-
nem Skove og aabne Marker. Den fulgte vi
for ikke at møde nogen. Jeg sad og saå frem
for mig paa de fire stærke Ben, under hvilke
Vejen gled bort. Jeg lyttede til dette regel-
mæssige Spil af Hovene i den fine Frostsne,
til Medernes skære Tone, der blev ved og
blev ved som en sagte Fløjten, lyttede til
denne Trav- og Slædesang og fyldtes af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
