Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brudehingsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brudehingsten 129
Jeg tog bestemt i Linerne og satte Hing-
sten i Gang. Den gik sindigt fremad, og i
samme Nu lagde jeg Snærten hen over dens
Yderlaar, Flanke og Ribben. Hingsten gjorde
af Overraskelse et stort kluntet Hop fremad,
gjorde et til og et til, stærkere og stærkere,
for hver Gang den følte Snærten slikke som
en Ildtunge over sin Krop. Den fik Ikke Tid
til at trave af bare Forskrækkelse, men gik
frem i store Spring, som om. den flygtede
for en Flok Slanger. Men jeg blev ved. Til-
sidst rasede den henad Vejen I en vild og
vanvittig Flugt. Slæden slingrede haandløst
bag det løbske Dyr. Petruscha holdt sig selv
fast med venstre Arm og mig med den højre,
for at vi Ikke skulde blive kastede ud. Og
da Hingsten havde glemt sig selv og var
gaaet helt op I Løbets Mystik, lod jeg Pisken
synke og samlede ind paa Linerne for at faa
Hold paa den Igen. Men det var, som om vi
havde en Lavine og Ikke en Hest for Slæden.
Den vilde Ikke lade sig holde, før jeg fik
krænget Hovedet tilbage, saa den havde Øj-
nene rettet bag ud og derfor i hvert Spring
syntes at føle en Afgrund under Forbenene.
Den maatte tøve. Og da den fik Hovedet
ned igen og var kommet ind i sin naturlige
Gangart, brød den sig Ikke mere om at fare
til Himmels, men satte Hovedet I Bringen
og gik frem I et Trav, der raabte om dens
orlowske Løberblod. Linerne snærede om
mine langt fremstrakte Haandled. Jeg stem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
