Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sterletten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sterletten 149
Fiskernes Ildsted. Og mens vi sad og stirrede
paa Kedelen, hvor den sønderlemmede Ster-
let endnu krympede og vred sig i det kogende
Vand, fortaltes der saa meget af dens Lev-
ned, at jeg syntes selv at have været nede i
Floden sammen med den ....
Ja vel! Nu husker jeg det:
Da Vandet blev saa mørkt, og gule Blade
sejlede ned ad Floden, havde en Flok af os
stillet sig med Hovederne sammen i et dybt
Mudderhul. Saadan stod vi i Kres hele Vin-
teren og sov uden at røres af Strømmen, der
gled hen over vort Leje. Hvad vi tænkte paa,
mindes jeg ikke, men jeg tror nok, det var af
den Slags, der ikke tales om.
Vi vaagnede alle omtrent paa en Gang
ved en skurende Lyd gennem Vandet. Og
da vi fik Mudderet gnedet af Øjnene og
havde slugt det, der klistrede Munden sam-
men, saa vi kunde komme til at sprøjte frisk
Vand gennem Sprøjtehullerne, fornam vi, at
det var Isen, der brød paa Floden. Det var
altsaa paa Tiden at rette Lemmerne, og det
gjorde vi. Ganske forsigtigt rørte vi Fin-
nerne. En af de yngre slog straks et uan-
stændigt Slag med Halefinnen, saa det gøs
gennem Bruskstrængen i de Gamles Ryg. Hav-
de de kunnet, havde de rendt de spidse Snu-
der i Siden paa den, der hvor der ingen Ben-
plader er, men deres Lemmer sov endnu, saa
det snurrede, bare de rørte sig. Kun en af
os blev staaende med Hovedet i Mudderet,
I Dyreham 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
