Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lege Skjul, holde Dukkebrylluper og spille
Komedie. Deroppe var der mørke Spøgelsekroge,
som man ikke kunde komme i Nærheden af uden
Angst og Gysen, men det havde vel ogsaa sin
Tillokkelse.
Og ude i det fri var der heller ingen Mangel
paa Legepladser. Der var den aabne Gaardsplads,
hvor de legede Enke og spillede Bold om
Sommeren og om Vinteren gravede Gange og byggede
Snehuse. Der var Haven med Jordbær og
Stikkelsbær. Der var den høje Himmelbakke, som
de om Vinteren kælkede ned af i svimlende Fart.
Der var fremfor alt Lappo Elven* og den
overgik alle de andre Legepladser.
Det bedste ved Elven var jo, at den var saa
afvekslende og levende. Den var baade ond og
god. Den bar Drengens Barkskibe og
Ærtebælg-baade om Sommeren; om Efteraaret kunde den
give halvtreds til tresindstyve Helt i en eneste
Dræt; om Vinteren lagde den sig som et blankt
Gulv at løbe paa Skøjter paa; men om Foraaret
var det forbi med Blidheden. Det var sagtens,
fordi den var bleven utaalmodig af at ligge for
længe bunden under et Istæppe. Den hørte maaske,
at det dryppede fra Tagene, og at Stærene fløjtede,
og forstod, at Foraaret var kommet, skønt den
selv endnu laa glemt i Vinterens Vold. Naar den
endelig slåp løs, var den ikke god at nappes med.
Den styrtede skummende og fossende afsted, brød
Broer af, tog smaa Høskure med sig og steg
truende over sine Bredder. Og naar den saadan
rasede, var Drengen helt ude af sig selv af Henryk-
27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
