Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hendes Stemme røbede ydmyg Beundring og
han spurgte sig selv, om det nu omsider gik op
for hende, at han var noget andet og mere end
den lille rare Legekammerat.
Han sad og iagttog Udtrykket i hendes Ansigt
Pludselig blev hun meget alvorlig, og paa een
Gang saa han, at hun græd.
Alle saa forskrækkede hen paa hende og
spurgte, om hun var syg.
„Det vilde være det bedste at dø, mens alt er
som nu," hulkede hun.
„Hvad mener du, søde Mathilda?" sagde
Rosalie.
„Jo, for jeg er vis paa, at jeg bliver saa
ulykkelig."
Gennem dette ellers saa rolige Sind var der
faret en Anelse om, at den barnlige unge Mand ved
Siden af hende var i Besiddelse af Kræfter, der
som Vinger vilde bære ham til Højder, hvor hun
ikke kunde følge ham.
Et Par Dage efter var Sommeren paa Alörn til
Ende, og alle satte sig i Baadene for at ro ind til
Byen. Ved Afskeden fra Øen græd alle de unge. De
kunde ikke lade være; de vidste, at alt dette, som
havde forenet sig om at skænke dem Romantikens
hele Herlighed, kunde aldrig mere komme igen.
Kærlighed, Frihed, Ungdom, Naturskønhed,
Sympati, Sorgløshed, hvor kunde alt dette i
Forening findes paa ny?
Efter Hjemkomsten vendte de andre Beboere
af Alörn tilbage til deres sædvanlige Arbejde, men
det gjorde Zachris ikke. Han vilde prøve at læse
98
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
