Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eet Folk! Eet Land! Eet Sprog! Een Sang, een Vilje!
Fra Sø til Sø, fra Bryst til Bryst det bruser.
Fra egne Kilder springe Suomis Floder,
af egne Kilder rinde dets Fremtid frem!
Saa havde da Zachris talt ud. Eet Folk, eet
Land, eet Sprog! Det kunde ikke misforstaas.
Det svensktalende Finland var ikke til for ham*
Men intet kunde formilde Saimas Vrede. Det
blev ved at drive Spot med alt hvad Helsingfors
Tidningar indeholdt. Det troede ikke paa Alvoren
i Zachris’ finske Bekendelse. Det troede bestemt,
at Digteren i sin Begejstring udtalte Ord, som ikke
havde hjemme i den unge Redaktørs egen Sjæl.
Det havde ogsaa Grund til denne Tro, thi
Zachris kunde ikke sidde rolig og høre paa alt
det om, at Finland ikke havde nogen Litteratur,
at den finske Presse kun gav sig af med
Ubetydeligheder og Pjat, at Landet ingenting havde lært
i de seks hundrede Aar, det havde staaet under
Sverige, at den nuværende Tilstand kun vidnede
om Forfald og Vankundighed. Alt dette tog han
til Genmæle imod og forsvarede det, der var
faktisk og sandt, overfor denne strenge Teoretiker,
der paastod, at alt var elendigt, fordi det efter
hans Beregning skulde være det.
Paa den Maade tvang Saima ved sin
Urimelighed Zachris til endnu engang i dette samme Aar
at spørge sig selv, hvad han egentlig vilde. Var
han rede til at leve og dø for dette: eet Folk, eet
Sprog, eet Land?
Og denne haarde Retning, der skilte og
udelukkede, var den i Overensstemmelse med den Regel,
te*
243
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
