- Project Runeberg -  Et Eventyr. Beretningen om Zachris Topelius /
315

(1920) [MARC] Author: Selma Lagerlöf Translator: L. C. Nielsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

læst i en meget mager Skolebog. Her hørte jeg
altsaa for første Gang mit Folks Historie skildret
saadan, at jeg forstod, den var stor og ærefuld,
rig paa fremragende Mænd, rig paa tung
Forsagelse, rig paa glimrende Bedrifter. Først her lærte
jeg, at Svenskerne havde været et Eventyrenes og
Stordaadens Folk.

Aar ud og Aar ind sad vi dengang om Aftenen
samlede om Lampen, som stod midt paa det
runde Bord i Spisestuen, beskæftiget med
Haandarbejde. Aar ud og Aar ind forsødede vi Arbejdet
ved Romanlæsning. Vi var ikke fremmede i
Digtningens Verden, men naar havde vi vel læst en
Bog som denne? Aldrig havde vi som nu længtes
efter Aftentimerne, aldrig havde vi beundret nogen
som Gustav Adolf, aldrig hadet nogen som Pater
Hieronymus, aldrig sværmet for nogen som for
den guddommelige Regina.

Vi kendte Fänrik Ståls sägner til Punkt og
Prikke, og allerede de havde lært os at elske
Finland. Men nu efterat Feltskæren havde fortalt
os om sit elskede Land, følte vi ligesom han en
næsten smertelig Ømhed for det. Aldrig kunde vi
ophøre at begræde, at det ikke længer var svensk,
aldrig kunde vi ophøre at hade den Magt, der
havde røvet det fra os, aldrig kunde vi gøre
andet end ønske det al mulig Lykke til Løn for den
Troskab, det havde vist os i svundne Dage.

329

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:59:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eteventyr/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free