Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nu vil han Suomis Tanke knægte
i Trældoms Spot og Spe,
vil Ruslands Tyranni fornægte,
for Ruslands Rubler at faa se.
„Hvad er vel Frihed værd,
naar Pungen slunken er?
Nej, Liv og Frihed, Folk og Land
betyder ingenting
mod Rigdom, Smiger, Orden, Stand
paa denne Jordens Ring."
Endnu et Vers fulgte. Da Studenterne ogsaa
havde sunget dette, rejste de sig, tög Huerne af
og hilste. Derpaa vaklede de videre.
Den Aften kom Zachris sent hjem og uden
Fisk. Fru Emilie blev saa forbavset, at hun
spurgte, om der var sket en Ulykke. Nej, ikke andet
end at det havde været saadan en dejlig, fredelig
Aftenstund. Han havde ikke kunnet lade være at
digte en Vise om den. Det skulde Mære et
Sylvia-Digt. Han vilde kalde den Fredsbøn i
Aftenstilheden. Han vilde bede Kærligheden komme og
forjage Hadet, Stormen, Striden.
Den var ikke nær færdig, men her var da et
Vers, der var nogenlunde som det skulde være:
Du mægtige, du høje, vær os nær
i Aftenfreden paa Naturens Pande!
Du, som velsigner, sluk vort Hads Begær
og lær os ydmygt ikke at forbande.
O, lad os ej med bitre Hjærter staa
i Solfaldsskæret, som nu alt forskønner;
o, lad ej Hævn fra vore Læber gaa,
naar højtidsfuldt mod Himmelen den blaa
fra hele Jorden stiger Aftenbønner!
338
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
