Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
Er kroben ind blandt Kæmpegravens Stene
Og titter ud, om Bygen snart er ovre.
Paa Høien maa jeg op. See, Faarene
Forfærdet flygte ud til alle Sider,
Og Drengen efter dem. Stakaandet staaer
Jeg nu paa Overliggeren, hvor Lyngen
Har trængt sig ind i mnldopfvldte Sprcekker
Og nikker med sin lille, røde Blomst.
Jeg veed ei selv! jeg føler mig saa vel
Med denne vilde Himmel over mig.
Kun lidet passed jeg til hiin Natur,
Hvor Alting blomstrer i et evigt Foraar,
Der sank jeg hen til en umandig Drømmer;
Men Norden med sin underlige Alvor,
Med Elementers Kamp, og Skumringen
I lange Efteraars- og ·Vinteraftner
Opvaekker Eftertanken i mit Bryst.
Derfor Du friske Storm, bruus Du kun lystigt
Din Sang, Din dybe Alvorssang, og luft
Det fyge Mismod bort og Smaaligheden
Fra denne Slægt, som færdes nu i Norden,
At gammel Ærlighed og Heltekraft
Maa atter reise sig af Fædres Muld!
Foroven skilles nu fra Himlems Blaa
De tunge Skyer, og deiligt kaster Solen
En Straale paa de morkebrune Skove.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
