Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
Korset.
Naar Mennesket sin Favn Udstrækker»
Hvad synes Du det ligner da?
Et Kors af Støv, som Tanken vækker
Om Smertens store Golgatha.
Naar Glædens Roser os omslynge,
Naar vi i Livets Morgen staae,
Da mærke vi ei Korset ivrige,
Det Kors af Støv vi bære paa.
Men hastigt svinde Livets Glæder,
Som Roserne de falde af,
Og længselsfuld Din Favn Du breder:
Et Kors selv paa Din Lykkes Grav.
Saa staaer Du med udstrakte Hænder,
Belyst af Livets Aftensol;
Du seer Din Skygge, og Du kjender
Din egen Lidelses Svmbol.
O, lad ei Stedets Kors Dig kue!
Naar Tiden farvet Jssen graa,
Da daler Fredens hvide Due
Med strakte Vinger ned derpaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
