Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
Den mørke Sky har sit Lyn udsendt,
Og Fredcn, ,,den evige Fred,« er endt.
J Oprør vælter sig Tidens Flod,
Dens Bølger er røde af Mennefkeblod;
Dens usleste Bundfald af Had og Nag
Er steget for Lyset og kommet for Dag;
Og alle de Stik, som i Stilhed lød
Om gammel Uret og gammel Nod,
Om svegne Løfter og skuffede Haab,
Nu svulme til et Befrielsesraab, —
Et Raab, der henfarer med Stormens Suns«
Saa Troner vakle og styrte i Grutis;
Og Folkevilliens Kæmpe stor
Opløfter vild sit Hoved fra Jord;
Den kneiser i Sky med Titanens Trods:
»Ieg vil ei behandles som død Kolos!
Imens I feired Blændværkets Fest,
Stod jeg derude i Slud og Blæst
Nu vil jeg smage den Lykke engang
Hvorom saa fristende Ordene klang.
Til Lykkens Ø fører vel en Bro,
Hvis ellers jeg kan mine Drømme tro.
Og kan jeg ikke derover naae,
Eta, lad da Dommedagskampen staae!«
Det vakler, det brager ved Kæmpens Gang,
Og Dødsfkrig sig blande med Seierssang.
Den høieste Stordaad, den plumpeste Vold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
