- Project Runeberg -  En Fjeldbygd : Billeder fra Østerdalen /
xii

[MARC] Author: Nicolai Ramm Østgaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fortale til første Udgave

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

XII
Bægn, Bogne, synge. Dette g har jeg dog ikke skrevet, men da
Diphtongen ei kommer denne £-Lyd efter e temmelig nær, har
jeg, overensstemmende med Formen i vore fleste Dialekter,
skrevet: meine, Bein, klein, uagtet Diphtongen ei i Grunden
ikke hører den tønsætske Dialekt til. Det tykke / (f. Ex. i Ola,
Gar) har jeg ikke fundet det fornødent at antyde med noget
særegent Tegn. De norske Læsere som kunne udtale det, vide
nok, hvor det skal anbringes.
Som Egenheder ved Dialekten kunne forøvrigt mærkes: Af
det Nordenfjeldske har den optaget Endelsen an i bestemt
Fleertal, f. Ex. Sjæ’nan, Stjernerne; fremdeles ker (for ka’),
(hvad, hvor) og ke’les, hvorledes; ligesom og, i Spørgsmaal
med hvor eller hvad, det perf. Pron. gjerne sættes foran Ver
bet, f. Ex. ker du seie? (hvad siger du?). — Diphtongen au
gaacr sædvanlig over til et dypt ø, en Middellyd mellem ø og
og u eller ø og o, saaledes Sø for Sau, snø for snau. Jeg har
dog i de fleste Tilfælde alligevel efter den sædvanlige Dialekt
form, skrevet au. — Æ, i og u gaacr i mange korte Stavelser
over til ø, som: døm (dem), Føsk (Fisk), grøm (grum). —
Men især mærkelig er Tendentsen til, i Verberne og endeel
Substantiver at assimilere Vokalerne til aa-lsyåen. Saaledes gaae
a, æ, e og / over til et dobbelt aa i en Mængde Ord, f. Ex.
taalaa, aattaa, Haattaa, vaattaa, Baattaa, (tale, æde, Hede, vide,
Bid). — Substantivernes Dativform i Enkelttal (a i mase. og
neutr., » i fem.) iagttages temmelig nøie: ’ti Snøa, ’ti Husa
(i Sneen, Huset), aat Vukun (til næste Uge). — Pronomen Jeg
har i tønsætsk Dialekt den særegne Form æi, næsten som ai;
i Fleertal: Iste Perf. me, 2den Perf. Dø, 3dje Perf. døm. —
Adjektiver paa Endelsen iq gaae over til een eller e’n f. Ex.
otrule’n (utrolig), dugle’n (duelig), i Fleertal: otrulene, dug
lene. — Ved Verbernes Conjugation kan mærkes, at de assi
milerede paa aa som oftest ere uforanderlige gjennem alle For

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjbygd/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free