Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Bedstefaders Gaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
naar det led hen paa Sommeren bleve de alt mere og
mere tamme; ja det hændte undertiden, naar Slaatte
karlene om Høsten vadede ud for at nedslaae Skjæfte
græsset langs Bredderne, at en And kom svømmende
saa nær med sin Ungeflok, at de maatte vogte sig for
ikke at naae dem med Ljaaen.
Et veikjendt ’Sted i det foran mig liggende Land
skab dvælede mine Øine især ved. Det var den Gaard,
som ligger henne paa Bakken, med de mørkbrune Væg
ge, de brede Vinduer, det lave Græstag. Det var næsten
alting uforandret, saadan som det var i den Tid jeg og
min lille Søster færdedes der og saa mangengang bleve
trakterede af gamle Moer Kari med Fløde og opskaarne
Spegekjødfliser. Nu vare vel alle Børnene der voxne
og gifte, og kjendte mig neppe igjen om de saae mig,
men i hine Dage vare de yngste af dem, Olaug, Sigri
og Per saagodtsom vore daglige Legekammerater, thi
det var snille, velopdragne Børn, med hvem vi havde
frit Lov at lege. Og naar Geburtsdagen kom, da vi
skulde faae drikke Chokolade af de smaae «Postelins
kopper,» og Bedstefader gik ud i Gangen og aabnede
sin store mystiske Kiste, hvor han, blandt mange andre
forborgne Herligheder, bestandig havde en Beholdning
af tørre Honningkager og Figen, der aldri kom frem
uden netop ved slige høitidelige Leiligheder, da var det
først og fremst Tjønmo-Børnene, der maatte indbydes til
Gjæstebudet paa disse Sager.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
