Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Bersvend og Ragnhild
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Ludvig loe umaadeligt over denne dristige Paastand.
«Bi bare til du kommer derind, Gutten min, saa skal
du faae see ganske anderledes Fruentimmer!» sagde
han. «Men du har ikke Begreb om saadanne Ting, skal
jeg sige dig.»
I det Sidste kunde han vistnok have Ret. Men hvad
det Andet angaaer, saa — havde han vel ogsaa Ret,
«efter Omstændighederne,» som Skriveren sagde.
Vist er det imidlertid, at Ragnhilds Skjønhed ikke
var af det almindelige fiirkantet-drøiskaarne Slags, som
man hyppig finder hos de norske Fjeldgjenter; der var
noget Let og Fiint i Ansigtets og Legemets hele Form,
og naar saa dertil kommer en Hudfarve saa frisk og
skjær ,som man kun, troer jeg, finder den ved Glom
mens Bredder, og en Rad Tænder, saa skinnende hvide
som — o ja, jeg vil ikke bruge nogen forslidt Lignelse,
men de af mine Læsere, som have færdets i Østerdalen
vide det nok, og de Øvrige kunne imaginere sig det —
nu, saa var det dog intet Under, at Skriverkarlene og
Landmaalerne løbe saa reent forgabede i Pigen.
Men stakkels Fyre, de havde kun liden Løn for al
deres Løben. Naar de, stolende paa, at Bygdens Skik
tillod Sligt, kom op paa Tjønmo-Loftsvalen om Kvel
den, efterat der var bleven stille paa Gaarden, saa fandt
de hendes Dør stængt, og hun var haardhjertet nok til
at lade dem blive staaende udenfor.
At hun ogsaa bestandig iagttog den samme Streng
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
