Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Baadfarten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
at være derinde paa den nye Sø med den græsklædte
Bund; thi snart stode de dukkende paa Hovedet, snart
hævede de Kroppen høit op af Våndet og pladskede
med Vingerne. Baadenes Nærmelse ændsede de ei
videre, end at de, naar Afstanden blev altfor kort,
seilede bag om en Busk. Men de vidste sagtens ogsaa,
at Ingen her, paa det fredlyste Farvand, gjorde dem
Fortræd.
Paa vor Vei traf vi ogsaa svømmende Væsener af
en anden Art, idet vi ikke sjelden indhentede et og andet
ulykkeligt Individ af Lemendslægten, som, da det saae
ud til at Landjorden tilsidst skulde blive ganske borte,
i ængstelig lil søgte at naae den nærmeste opstikkende
Tue, hvorfra det dog atter styrtede sig ud og fortsatte
Farten, skrigende af Fortvivlelse og Arrighed naar man
ståk efter det med Aaren.
Et af de vanskeligste Steder vare vi allerede lykke
passerede over. Det var nemlig Skigaren, som gik tvers
over Engene, og hvoraf nu kun Størenderne vare syn
lige over Våndet. Men strax efter stødte alligevel vor
bagerste Baad paa Grund, og det paa et Sted, hvor vi
mindst ventede det. En opstaaende Birkekrag havde
grebet fat lige ved Kjølen, og naar man ståk Aaren
mod Bunden for at komme af, dreiede Baaden sig blot
rundt, som en Kompasnaal paa sin Spidse. Faster skreg
høit af Skræk og paastod gjentagende, at de ganske vist
maatte omkomme Allesammen. Dette blev dog ikke
FOLKEBOKSA
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
