Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - En Høitidsmesse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
udvider sig til Søer, indtil den bliver borte mellem de
i «Ølrøk» blaanende Elvedals-Fjelde. Paa den Forhøi
ning i Landskabet, som hiinsides begrændser Sletten eller
Våndet, ligger en Krands af Gaarde og grønne Enge.
Gaardene prange vel ikke med stadselige Bygninger og
røde Tegltag, men disse Klynger af græstækkede Smaa
huse synes dog netop at høre hjemme paa dette Malerie.
Ovenfor Gaardrækken begynder Furuskoven, som sti
ger Lien opad, indtil den tilsidst forsvinder i Grøn
fjeldets gule Mos og Haverns steile Styrtninger. Men
høit op over alle de øvrige Aaser og Fjelde skyder
Tronfjeldet sin brede, furede Ryg. Den mægtige Steen
jette staaer der ganske ene, som om han forsmaaede at
støtte sig til Nogen af de øvrige i Ætten, af hvilke ingen
her kunde maale Høide med ham; ja nederst i Dalen
mod Sydvest træder han endog med sin Fod lige ud i
Glommen, som i rivende Strømninger skynder sig forbi
hans truende Nærhed.
Vor tause Naturbetragtning afbrødes snart af Klok
kerne, som ringede sammen. Inden vi kom op i vor
lukkede Stol, ligeover for Prækestolen, tonede allerede
Indgangspsalmen os imøde i kraftfuldt Chor.
Det er en underlig Psalmesang de bruge deroppe
i Dalene. Da intet Orgel regulerer Sangen, synge de
Psalmerne efter ganske egne Melodier, der vel som al
Fjeldbondens Musik, for det meste gaae i Moll, men
med saa mange mærkværdige Overgange, at det altid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
