Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - En Høitidsmesse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
mylrende Forvirring som opstaar derhenne, naar man
istemmer Psalmen: «Mit Barn frygt den sande Gud,»
thi da skal Ungdommen ned paa Gulvet til Overhøring,
og Ingen vil have den Skam at være den sidste. Og
kaste vi nu Blikket ned i Kirken, hen over de lange
Stolrækker, da gjør det et godt og høitideligt Indtryk
ogsaa ner at see hver eneste Plads besat, idet paa Mands
siden en paafaldende Mængde skåldede Hoveder vidner
om, at den bedagede Alderdom ei mindre end Ung
dommen søger Herrens Huus, medens paa den anden
Side de eensfarvede Rader af sorte Huer og Trøier
frembyde det vakre og sjeldne Skue af en Forsamling
Kvinder, hvilke ikke søge at overgaae hinanden i broget
Flitterstads.
Og saadan er det ikke alene de store Høitidsdage,
men og de almindelige Søndage, naar Præstemesse
holdes.
Præsten som prædikede denne Pindsedag, var vel
ingen særdeles begavet Taler, men i den Maade, hvor
paa han ligesom samtalede med Menigheden, var noget
saa godsligt og hjerteligt, og hans Maal var derhos i
Bygdefolkets Øren saa «greit,» at hans Præken lige
saalidt idag som ellers forfeilede sin Virkning.
Under Barnedaabens langvarige Ceremoni — og det
var vel som sædvanlig henved en Snees Børn, der båres
frem i sine hvide Liinsvøb omviklede med de røde
Baand — blev det lidt mere Frihed til at see sig om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
