Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Sæteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
hun leende sprang hen og greb den fat i de vældige
Horn, — og efterat hun paa Kotrøen, hvor alle Krea
turene endnu laae i sin Formiddagshvile og «ørtede,»
(9: tyggede Drøv) havde viist mig sin egen Ko, og
sagt mig Navnene paa en heel Deel af de øvrige, — da
var der intet Spor igjen af Forknyttelsen, og den gamle
Fortrolighed var gjenoprettet. Under Arbeidet fik jeg
saaledes, da Munden nu engang var kommen paa Glid,
en omstændelig Beretning om alle de mærkværdigste
Tildragelser af hendes Liv heroppe paa Fjeldet: hvor
ledes hun eengang havde seet Graabenen, som blev ræd
da hun skreg til ham, saa at han nok slåp at faae Nogen
ting, den Styggen; hvor rent udaf det hun havde været
den Gangen, da en af Baggene (Fjorkalvene) havde lagt
sig ned i Myren og ikke kunde gjenfindes før langt ud
paa Kvelden; hvor aldeles gjennemvaad hun kom hjem
den dagen, det svære Uveiret var; og mere Saadant. Der
hos betroede hun mig ogsaa sin Bekymring over, at
Ragnhild i den senere Tid var bleven saa «lei,» og gik
sommetider bare og græd.
Her afbrødes Underholdningen af den omtalte Velt-
Morten, der kom, fuldt udrustet med Stang og Fiske
skrukke, og afløste min lille pratsomme Veninde, som
nu skulde lave sig afsted i Langbeiten med Køerne.
Morten var en liden tykfalden Knubbe, noget ældre
end jeg, men dog et heelt Hoved mindre. Hans næsten
kridhvide Håar var afklippet aldeles snaut over hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
