Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Fiskerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
mod Brogulvet. Her vare vi rigtignok paa en Maade
i Ly for Regnen; men det var dog et uhyggeligt Op
holdssted. I Uveirets Dunkelhed var det næsten bæl
mørkt hermde, saa at vi neppe kunde see hinanden, und
tagen hver Gang et Lyn lystigt oplyste Rummet og i
sit spøgelseagtige Lys viste os hinandens blegblaae for
skrækkede Ansigter. Og imedlertid rullede Tordenen
uophørlig, og ved hvert af dens stærke Skrald følte vi
den skrøbelige Bro over os ryste og bæve, saa at vi
syntes den maatte styrte ned, og Regnen suste og plad
skede stærkere og stærkere. Snart begyndte ogsaa Våndet
med tilstrækkelig Tilsætning af opløst Sand og Leer, at
sic os ned i Hovederne fra det utætte Tag over os, og
vi maatte flere Gange skifte Plads for at undgaae det
übehagelige Dryp.
Omsider blev dog Mellemrummet mellem Torden
slagene længere, Regnen hørtes ikke mere at slaae saa
haardt mod Broens Træværk, og det begyndte at lysne
lidt i vort mørke Hul, hvorfra vi ret hjertelig længtes
ud igjen. Saasnart vi nu kunde skjønne, at Tordenveiret
allerede havde fjernet sig saavidt, at der ikke længer
var nogen Fare, krøb vi atter ud af den trange Aabning,
ved hvilken Leilighed det beklagelige Uheld traf min
Ven Morten, at han ved ei at sørge for rigtigt Fodfæste,
dumpede baglænds ud i Våndet, og fik saaledes fra
neden hvad der manglede i tilstrækkelig Gjennemblød
ning fra oven. Hvor saae vi vel ud af Leer og Snavs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
