Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Fiskerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
flækker og Næpereter,!) fornemmelig dog de sidste;
thi hvor han fra Veien saae det grønnede i Næpegræs,
der maatte han, trods Faren for Bank eller Ondord
naar han grebes i Gjerningen, hen at høste, og hvad
som da ikke fik Plads i hans Sæk, stoppede han i sin
nedre Halvdeels Bedækning saa længe som der i samme
var et Rum tilovers. Deraf kom det, at han ved Høste
tider ialmindelighed befantes at tiltage betydeligen i Om
fang nedentil, og heel fornøieligt var det da at see, hvor
lunde Næper og Poteter naar han gik, immer stræbte
gjennem Hullernes Mangfoldighed at bane sig Vei ud
fra deres übehagelige Fængsel. Men Tull-Ivar sørgede
altid for snart at erstatte Afgangen.
Hans Evne til at kunne spise var og i Sandhed be
undringsværdig. Havde han paa en Gaard sat et Grød
fad tillivs, hindrede dette ham ikke i, naar han kom
til Nabogaarden, at fortære med stor Appetit et Fad
Suppe, og paa den tredie Gaard aad han desuagtet, som
om han var ganske fastende, en forsvarlig Melkesold.
Og Altsammen bekom ham vel. Der vides ikke mere end
eet eneste Exempel paa, at Tull-Ivar ei har havt godt
af Maden, og det var engang han kom til en Sæter,
hvor Konen just havde sat en stor Mysostgryde udenfor
Døren for at afkjøles. Dette var strax een god Prise
x) Næpereet, en med Hakken vendt Jordflæk, besaaet med
Næpe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
