Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Fiskerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
for endnu før Solnedgang at naae tilbage til Aumlien,
hvor jeg vidste at Ragnhild ventede mig med Fløde
grøden.
Ligesaa glad og let som jeg før nede paa Myren
havde været mismodig, vandrede jeg afsted østover, og
idet jeg gik forbi den lange Rad af Sætervange, hørte
jeg paa flere Steder Mundharpeklang og lystig Latter
derinde, hvoraf jeg nok kunne skjønne, at Lørdagskvel
den allerede havde skjænket Besøg fra Bygden. Paa
den sidste Vang jeg kom forbi havde just et Par Gutter
og en Gjente leiret sig ude paa Bakken og sang i fuldt
Chor den svenske Vise om Liten Karin, hvilken den
gang just var Visen som «gik» i Bygden. Thi paa hiin
Tid, da det endnu ikke var bleven Synd at synge andet
end aandelige Sange, var der gjerne en eller anden Vise,
som var Yndlingssangen og som man hørte overalt,
indtil en ny efter nogen Tid kom og fortrængte den.
Og som oftest var det fra Sverrig at man fik ny Til
førsel af saadanne Sange, hvilket ei er saa forunderligt,
naar man tåger Hensyn til den Samfærdsel, som Nord-
Østerdølen over Røraas har med de paa smukke Folke
viser rigere Svensker*).
* ) Den Yndest hvori de svenske Viser vare komne, voldte
endog, at mangen en norsk Sang blev gjort til svensk blot
ved at ombytte Jeg med Jag samt lade saa mange Ord som
muligt faae Endevokalen a. Og saa gik den for en Svenske-
vise, om der forresten ikke vare fire svenske Ord deri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
