Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Uventet Møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
ligge paa ’i Gjær*)» — sagde hun — «Aa saa vet æi
nok haakken han Nekkelai vil haa atmæ sæi,» tilføiede
hun drillende med et Blik paa Olaug, for hvilken Spøg
denne til Straf gav hende et dygtigt Dask paa Munden
med Træskeen.
Medens vi endnu under munter Latter fortsatte
denne Strid, i hvilken jeg, som den svagere Part, var
nær ved at give tabt, udbrød Olaug forskrækket: «Hys,
æi tøkte æi hørde in Hest trampe.»
Aaa var det ligt det, mente Ragnhild, der kom
Ingen med Gamp til Vangen saa seent.
Men Olaug hadde Ret, vi hørte virkelig Hesteskoen
klinge mod Steenhellen udenfor, og inden vi endnu
kunde faae besindet os paa, hvem det vel kunde være,
aabnedes Sæterdøren langsomt, og ind traadte — gamle
Mor Kari selv. Med et meget alvorligt Ansigt hilste
hun de to Fremmede; men Ingen af dem sansede at
svare «Vælkomma inn,» en Gjenhilsen, som efter Re
gelen altid skal bydes indtrædende Folk af Huset. Og
Ragnhild stod der ganske bleg, støttende sig til Skor
steensstolpen, og havde i Forskrækkelsen tabt Sleven af
Haanden, hvormed hun just skrabede Skover af Gryden.
x)Dø ska alti faa ligge paa ’i Gjær c: I skulle
altid faae Sengerum paa en Maade.
«Dæ æ Frammundkærer fraa Bygden ute aa fær,
sjer æi,» tog Kari tilorde — «Ja æ dæ saa, sjer æi,»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
