Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Brylluppet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
med rødt Undertræk, og er derhos, i Mangel af ædle
Stene, rigt smykket med hine pragtfulde Niirnberger
blomster, ei at tale om de klingende Søljer, som hænge
i dens udbøiede Spidser. Nu mangle blot Halvhand
skerne og det sammenlagte hvide Lommetørklæde i
Haanden, og Bruden staaer der fix og færdig, men tør
neppe røre sig eller bevæge Hovedet i det uvante, stive
Skrud. Men nu skal Alle, Store og Smaae ind og «sjaa
Brura,» og Beundringsudraabene og Bemærkningerne
/om, hvor godt Kronen og hele Stadsen «staar» hende,
tåge ingen Ende.
Saadan var Brudepynten paa Tønset i min Tid, og
jeg antager, at den i det Væsentlige er omtrent ligedan
endnu, ihvorvel den besørges af andre Hænder. Dog
existerer vel neppe længer den røde Silkekjole, med
mindre det skulde være som opfarvede Fragmenter i en
eller anden gammel Kjærrings sorte Søndagslue.
Medens nu Bruden blev iført sin Stads — og denne
Forretning udkræver, kan man vel tænke nogen Tid, —
fik jeg gode Stunder til at see mig om paa Bryllups
gaarden. Først maatte jeg over i Nystuen, som var den
egentlige Gjæstebudshal, for at tåge Anretningen der i
Øiesyn, inden Rummet blev opfyldt med Folk.
Det var en stor prægtig Stue med Spærretag og
Slinder, hvide Tømmervægge og nymalede Døre og
Skjænke. Der havde Synvis Maler rigtig lagt for Dagen
sit store Kunstnertalent, thi midt i en stor Rigdom af
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
