Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Hvorledes det saa videre gik til i og efter Brylluppet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
bankede Formanden atter i Bordet, hvorpaa han, efterat
have rømmet sig et Par Gange, tog saaledes tilorde:
«Ettesom me no ha ete aa drøkke aa vederkvæge
vaare Lægemer mæ Herrens Gaver, saa æ dæ no paa
Ti’a me kjæm ihoug, ke’før me æ kømme samen her
idag, aa at me har ’i lita Forretning aa utføre. Dæ æ
væl saa, kan æi meine, at di to Følka, som sett’ før
Bor’erma her, itte ville vaaraa fornøgde mæ di, om me
vart settand her, saa at me itte kom vi’ar idag. Aa
skulle dæ saa vaaraa Inn hell A’en her i Laga, som
endan itte ha’ faat sin Bekom, saa fæ’ en taa sin Mon
att’ sjea idag, nær me ha faat utrette dæ me skulle.»
Derpaa berørte han det særdeles Glædelige i den
Høitid som feiredes idag, hvorledes Bruden, som var
kommen af godt Folk og havde et godt Lov der hun
var kommen fra, og nu i al den Tid hun havde været
i dette Huus ikke havde seet Andet en «Godt for sig,»
ganske vist vilde blive en god Ægtefælle og Husmoder;
men det burde hun ogsaa blive, hun som fik til Mand
en saa brav og dygtig og «tru Kar til at stræve,» som
han Niels. Men hvor godt og lovende det end for Men
neskens Øine kunde se ud for deres Fremtid, saa maatte
de dog ikke vente at slippe gjennem Verden uden Mod
gang og Gjenvordighed, og da var det at det vilde staae
sin Prøve, om der var nogen rigtig Troskab og Oprig
tighed i Hjerteroden, og om de vilde drage Læsset sam
men «jamnt aa støtt aa mæ fast Lit tæ Gu’, før da kjæm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
