Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Hvorledes det saa videre gik til i og efter Brylluppet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
pelts, siret med paasatte hvide Skindremser. Damen, hvis
Kjøn forresten syntes at være noget tvivlsomt, havde
Hat med Blomster, det vil da sige en over Hovedet
hvælvet gammel Flisekurv, hvorpaa en Tidsel i fuld Flor
prangede nok saa stoltelig. Men i Haanden holdt hun
en liden smuk Parasol, bestaaende af en paa en Stang
opstukket Kvindfolkstak, der nedentil udspiledes af et
indvendig anbragt Korstræ. Bag paa Vognen stod en
Tjener. Under uhyre Latter og Jubel af Tilskuerne kjørte
nu denne Vogn med fornemt Herskab eller «Storinger»
over Gaarden, idet de nedladende hilste til begge Sider,
og da de kom op for Stuedøren bleve de naturligviis
anmodede om at stige af og beære Brudehuset med deres
Nærværelse; men dertil vare de for fornemme og fra
bade sig det, idet de paa Storfanters Vis «knotede» noget
ganske umanerligt. Imidlertid behagede de dog paa Vog
nen at tåge tiltakke med en Skjænk og en Bid at bide i,
hvilke Forfriskninger ogsaa Hestene fik nyde Godt af.
Og derpaa kjørte de atter afsted; men saasom de übæn
dige Heste vanskeligen lode sig styre, tørnede Vognen
mod Laavbroen og væltede, og det høie Herskab maatte
sande det gamle Ord, at Storhed staaer for Fald.
Neppe var denne Forestilling, som optoges med
udeelt Bifald, førend den lystige Ungdom begyndte at
stelle til en ny, som skulde blive endnu mere storartet.
Der skulde holdes en stor Mønstring over Krigsfolket
i Anledning af en «høg Jønnerals» Gjennemreise. «Kaf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
