Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Hvorledes det saa videre gik til i og efter Brylluppet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
urimelige Kjærring. Hun mener det i Grunden ikke saa
ilde.»
Og det var vel heller ikke Tilfældet, thi da Kjær
ringen saaledes havde faaet lettet sit Hjerte ved at give
fra sig lidt «Vondt,» henvendte hun sig til Ragnhild i
en venligere Tone og sagde: «Aa ja ja, du fæ no vaaraa
vælkømma da Ragnhild, aa æ dæ no saa faa d’ æ Gu’s
Villie da, at dæ ska bi et Par Følk taa dæi aa a’ Ber
svend, saa ska nokk itte æi vaaraa tæ Hinder.»
Og dermed fremtog den Gamle af Skabet en Flaske
Sirupbrændeviin og en Tallerken med Jernbrød, og
trakterede sin tilkommende Værdatter saavel som den
flinke Underhandlerske med Skjænk og «Bite ataat,»
og Pagten var saaledes sluttet og beseglet til alle Par
ters høieste Tilfredshed.
Teg vil ikke trætte Læseren med en omstendelig Be
skrivelse af Andendagsgjæstebudet, til hvis Eiendomme
ligheder blandt Andet hører, at Brud og Brudgom med
egne Hænder bære Maden ind paa Bordet, thi nu have
de selv overtaget Vertskabet. Et Par fremtrædende Træk
af Dagen maa jeg dog endnu give Plads paa mit Billede.
Efter Bordet skulde Stabben for en Dag, thi
at «staae paa Stabben» var en Skik, som fordum aldrig
forsømtes paa Bryllupets anden Dag. Saa blev der da
midt paa Gaarden fremrullet tvende Hugge-Stabber,
som stilledes paa Ende. I gamle Dage, da der fandtes
større Træer, havde man saa svære Stabber, at man godt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
