Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Hvorledes det saa videre gik til i og efter Brylluppet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
just var paa en Gaard ikke langt derfra, og strax tog
en af Karlene Hest og Kjærre for at reise efter hende.
Stakkels Dordi var nemlig vanfør og kunde ikke nytte
sine Been, og derfor var hun sat paa Lægd. Men saa
forstod hun saa meget bedre at bruge sine lange smale
Fingre, som, naar hun sad med Harpen i Skjødet, næs
ten usynlige i deres Fart, fore hen over de blanke
Strenge.
Da Lægd-Dordi var kommen og begyndte at spille
sine raske Polsker og Hallinger, slog man rent Vrag
paa Morten Spillemand. Dordi, som sad paa Laavbroen
med sin Harpe, trak al Ungdommen did, og derude
blev Danseringen siden om Aftenen. Og da der saa
efter Solnedgang blev et Ophold i Dandsen, spillede
Lægd-Dordi en vakker Psalmemelodie, og øieblikkelig
blev det stille i Ungdomssværmen. Man hørte Harpe
lyden svares som en fjern Sang henne fra den dunkle
Skovrand.
To Maaneder efter Brylluppet paa Kjærengen sad
en Formiddag hjemme i min Moders Kammer tre
Kvindemennesker i Bygdens Dragt. De to ældre med
Svartluene og det høitidelige Udtryk i Holdning og
Miner vare i fuld Helligdagsstads. Men den yngste,
hvis Ansigts glødende friske Farve end mere fremhæ
vedes af de lange hvide Liinærmer og det fyldige brune
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
