Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De to Fæsterpiger - De to Fæsterpiger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
Da Helge kom ind i Fæsterølstuen, hvor Størstedelen
af Gjæsterne allerede sade bænkede om de lange smale
Skiver eller Borde, og hans Øie faldt paa Berets mar
morblege Skikkelse, blev han heel ilde tilmode. Han
vidste nok, at hun ikke var glad i at tåge ham, men
han tænkte, som saa mangen en Beiler under lignende
Omstændigheder har tænkt: Det er vel en snar Over
gang; hun finder sig nok i det, naar hun engang er
kommen i det. Men nu, da han saae hende sidde der
mere lig En som skulde gaae til Graven end til Alteret,
og da hun, idet han gik hen og tog hendes Haand og
hilste, ikke engang formaaede at bevæge Læberne til en
Gjenhilsen, da gik det ham som et Sting gjennem Brys
tet, og han angrede bitterlig, at han ikke dog havde
taget mere Hensyn til Pigens Tilbøielighed.
Han sagde alligevel intet Videre, men saae næsten
ligesaa mismodig ud som sin Brud. Men Fæsterparrets
Stemning syntes at udbrede sig over den hele Forsam
ling, thi ingen høirøstet surrende Samsnak lød, som
ellers i Gjæstebudslag, gjennem den menneskefyldte
Stue.
Medens man endnu ventede paa nogle Gjæster, be
nyttede Helge Anledningen til at faae gamle Mari med
sig paa Tohaand ud i Kaaven. «Sei mæi, Mari,» sagde
han, «kerles æ dæ mæ’n Beret idag? slik ha æi no alder
sjett Gjenta. Æi meine ho tæk sæi Dø’en for mi Skuld,
æi.» «Aa ans itte dæ,» gav Mari til Svar, «ho æ no bare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
