Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De to Fæsterpiger - De to Fæsterpiger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
paa den øde Kirkegaard, og stod der for sig selv mellem
de raat tilhugne Skiferstene, som betegnede de Dødes
Hvilesteder, og deriblandt hendes egen Faders. Hvad
tænkte hun paa, da hun stod der saa længe übevægelig,
med Hænderne foldede om Psalmebogen, medens det
løst on> Hovedet knyttede Tørklæde skjulte hendes An
sigt for alle Blikke? Der er kun Een som veed det. Men
vi tør ialfald gjætte, at hendes Tanker søgte ham, der
eengang lindrer al jordisk Smerte, og at hun opsendte
en brændende Bøn til ham, at han snart ogsaa vilde
unde hende et fredeligt Hvilested med en saadan Steen
til Mærke. Hun vaktes af sine Betragtninger ved Lyden
af de dundrende Hovslag paa Broen, og da hun kom
hen til de Øvrige igjen, var allerede Toget oppe i
Kirkegjelen. Men man lagde Mærke til, at Beret nu
syntes at gaae med fastere Skridt end forhen, hun havde
faaet lidt Rødt pa Kinden igjen, ja hun talte endog
nogle Ord med sine Veninder.
I dette Øieblik kom ogsaa Provsten Hr. Just Wes
sel kjørende Veien over fra Præstegaarden.
Hr. Just havde nu tilbragt et kvart Aarhundrede i
det besværlige Kald og var paa Grund af sin høie Alder
dom daarlig tilbeens; derfor maatte han kjøre det korte
Stykke Vei til Kirken. Men skjønt dette var det sidste
Aar, hvori han forrettede, havde han dog bevaret sine
Aandsevner usvækkede, saa at han kunde udføre Em
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
