Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De to Fæsterpiger - De to Fæsterpiger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
færd; bliver et Menneske borte i Skoven, drukner Nogen,
om ei kan gjenfindes, opstaaer Ildebrand ved Nat eller
Dag, truer Isgang med Fare, strax ringes der med alle
Kirkeklokkerne saa længe indtil man opnaaer hvad man
attraaer eller Bestræbelserne opgives som frugtesløse.
Hovedøiemedet med denne Ringen er vel at samle Folk
fra alle Bygdens Kanter, men der turde vel ogsaa til
deels ligge en i sig selv skjøn Overtro til Grund for
Skikken, idet man haaber paa et bedre Udfald, naar
saaledes gjennem Klokkens mægtige Tunge hele Menig
hedens Bønner ligesom samlede synes at opstige mod
Himlen.
Gamle Mari Nylænde var, udmattet af Dagens Be
svær og halvsyg af Angst og Bekymring, gaaet ind i
Kaaven, hvor hun havde lagt sig paa Sengen. Da Sørge
budskapet kom til Gaarden, blev der, som man vel kan
tænke sig en svar Jammer og Forvirring. Men Alle
gruede for at gaae ind til Mari og meddele hende Efter
retningen, thi man frygtede for Virkningen af det uven
tede Slag paa hendes heftige Gemyt. Medens Folk i
Huset og Naboer endnu hviskende holdt Raad om, hvor
ledes man paa bedste Maade skulde forberede hende til
at høre Sandheden i dens hele Frygtelighed, rungede
pludselig den ulykkesvarslende Kirkeklokke oppe fra
Bakken. Men med det første Slag kom Mari styrtende
ud i Stuen med det jamrende Udraab: «Aa Gu hjælpe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
