Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PRÆSTEGAARD J3N.
31
saa lurer vi os op paa loftet, lægger hodet ned
langs gulvet, hvor hare en tynd væg skiller
mellem rederne. Shgt et husligt skravl! Somoftest
er det bare moro; men — saa helt idyllisk
pletfrit er nok ikke deres huslige liv heller! Der
vanker skarpe ord imellem; men — skvit, skvat!
saa er det over, og de elskende tar sig en tur
paa spilte vinger, glemmer og drukner alt i
fjeld-blaa luft.
Naar saa høsten kommer, og de gamle svaler
er blit mere adstadige i tankegangen, er det den
unge slægt, som interesserer os mest.
Uforlignelig søde er de, naar de gjør sine
første klodsede flyveforsøg. Og øve sig maa de
til reisen.
Jeg saa dem engang samle sig paa
skolehustaget alle svalerne fra præstegaarden og fra
de nærmeste gaarde. En sværm af bittesmaa,
trillende runde svaleunger var det, som alle havde
arvet mamas og papas bedaarende hvide maver.
Det var nok den sidste store generalprøve, for
nu var de blit saa flinke, at det var en lyst.
Længere og længere blev de smaa barnslige slag
i luften, kortere og kortere hvilte de sin lille
runde krop paa skolehustagets blanke skifersten,
mindre og mindre hørte de efter forældrenes
raab og retledning, kjækkere og kjækkere kløved
de høstens kjølig-klare luft, freidigere og frei-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
