Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
UVEIRS-HTJMORESKE. 50
aar siden, gik en lystig svart feier gjennem
bygden. Han kom just i turisttiden og havde for
os et lifligere udseende end nogen sportsklædt
sprade. Rigtignok havde han nær vetskræmt
bygdens barneflok, som aldrig havde set en slig
fyr før; men vi voksne havde gjerne omfavnet ham
af fryd, dels for de lyse, eller rettere sodede,
minder, han ’vakte om en fortidig civilisation, da
ogsaa vi tilhørte et samfund, hvor feiere optraadte
Regelmæssig og ikke bare under de store
folkereisninger, og dels, fordi vore piber og ovner
altsaa nu virkelig skulde bli feiet.
Men — glæden blev ikke lang. Thi for det
første tog feieren sig saa voldsomt betalt, at
pater familias erklærte, at dersom ikke fødsler,
brudevielser og begravelser vilde optræde i en
uhørt mængde dette aar, kunde umulig hans
pengebudget komme i orden igjen. Og for det andet flk
vi erfare, at en feiing, som foregaar bare én gang
hvert decennium, er et saare tvilsomt gode, idet
al den sod, som vi dog før havde havt vel under
laas og lukke, forpuppet og forkapslet i rør, nu
optraadte vildt i luften og gjorde det
uhyggeligste indtryk af et opagiteret samfund, som før
havde holdt sig i ro, men hvor nu hvert individ,
i form af en sodpartikel, vilde komme til sin ret
og anbringe sig paa de mest uhørte steder.
Følgen af dette blev saa, at den ellers saa soignerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
