Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70!
TüLL-INGEBORG.
kroppen hendes dirrer. Saa lysner hun op i et
smil og siger: „Men saa vakker som hu mor
laag der i brursærken sin, i svart kjole og
skru-huve! Og lo gjorde a — jammen var det akkurat,
som hu laag og lo til os."
Slig døde konen hans Semming.
Men selv tømred han rolig kisten hendes, og
ventelig fandt han ud en ny og sindrig maade at
skrue laaget fast paa.
Efter ligfølget gik alle de graatende barn —
hun mor havde for dem været det eneste lyse i
baglien, og nu blev den saavist endda svartere
end før.
Men ved graven blotter Semming sit hode
og lar det tynde, af videnskabelige studier
graa-nede haar flagre ligeglad i vinden, mens han
med freidig røst synger dødssalmerne omkap med
præst og klokker.
Saa var det at bli kvit gaarden, faa ungerne
sat bort hid og did og selv flytte ind i den
vesle føderaadsstuen — blottende alene! Her
skal den faa bo hans pebersvendsjæl, faa puste
saa frit og tænke i ro; sætte sammen og skrue fra
hverandre, høre bare klokker tikke og lyden af
fine instrumenter, som skal slibes og holdes blanke.
Ingen unger, som ler og støier, ingen kvindfolk,
som ramler med kopper og kar!
Mpn Semming lever og trives aar efter aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
