Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kra toygfd til toygfd.
(1892.)
„Hvor sødt et digt i smil de
engle tegne,
Udslettet fluks med skyggen
af en drøm!"
(Wergeland: „Barnets aasyn.")
Hun kom træt og tung. strævencle opigjennem
de lange bakker.
Det var da ogsaa nogen endeløse bakker;
hvor bar de lien’? Det saa ud til, de rak lige op
til himlen. Til himlen–-aa nei, did bar
det nok ikke med li e n d e, og ikke med barnet
heller, for det var jo ikke døbt endda, og da
vilde ikke Gud ha det, havde man sagt hende.
Det var jo alt halvaarsgammelt nu og skulde
været døbt for længe siden; men aldrig havde
hun havt mod til at gaa ind til nogen præst alene
med dette faderløse barn.
Faderen, ja hvor var han? Det var jo det,
hun ikke vidste; derfor gik hun og ledte efter
ham fra bygd til bygd. Han havde reist fra
hende, før barnet blev født, — sagt, lian reiste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
