Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
FRA BYGD TIL BYGD. fli
og lys, at moderen neppe kjendte hende igjen.
Og hun smilte, for første gang paa lange tider
— moderstolthedens lyse smil. Med det krøb
hun sammen nederst nede i kirken; ingen skulde
se hverken hendes usle klæder, eller modersmilet,
som hun jo i grunden ikke havde lov til at
smile!
Men’ lille Anna — saa havde hun kaldt
hende efter sin egen mor — laa som en liden
prinsesse paa præstefruens arm og blev badet i
daabens hellige vand. Og præsten læste de vakre
ord om de smaa børn, som hører Guds rige til.
Salmesangen lød om hende i den lille kirke, som
var lys og venlig indi, med malte røde blommer
strød udover de hvide vægger, og med det rene
hvide kors paa den himmelblaa bund over alteret.
At hun skulde faa opleve slig en høitidsstund
mere! Og lille Anna, som laa og lo og lekte
med det blaa silkebaand, som gudmor havde om
halsen!
Der sad hun og saa og hørte, og lidt efter
lidt blev det, som hun drømte saa underlig en
drøm: At hun og barnet havde sluttet den lange
vandring i støv eller sne paa landeveien, at cie
havde naaet frem til himmeriges rige, at den
bratte bakken, hun igaar havde undret paa om
rak’ helt til himmels, virkelig havde ført dem did,
at de havde faat slippe ind alligevel, for nu var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
