Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
Ful keh ags kalen.
Men lian stana ikkje ved boksamlingar. Han heldt
sjølv skale for konfirmerte gutar og skreiv „Plan til on
forening til oplysningens fremme mellem landalmuen."
Han segjer her m. a,:
„Vil vi ikke at vore al muer skal staa tilbage under den
almindelige europæiske civiliseres, maa vi tænke paa midler
anvendelige i vort land og afpassede efter vore kræfter. — Det er
under saadanne tanker, at et middel til at fremme oplysning
imellem landalmiien er kommet undertegnede ihu, som baade er
let iverksættelig, lidet bekosteligt og virksomt. Det ligger i den
omstændighed, at der findes i de aller fleste bygder enkelte
mænd af videnskabelig dannelse, livis tid ikke er knap, men hvis
kundskaber dog for størstedelen er ufrugtbare for deres
omgivelser af almuestanden. Saadanne er kapellaner, især personelle,
officerer af de ringere grader, privatiserende studenter o. fi. d."
Desse vilde Wergeland faa saman til eit lag, ,,som arbeidetide
medlemmer til hver i sin kreds til bekvem tid og sted gratis at
undervise et udvalg af unge, men konfirmerte bønder i
retskrivning, regning, noget geografi og historie, — Foreningens øvrige
medlemmer, der ikke saaledes kan virke, giver aarlig bidrag, der
anvendes til Lndkjøb af passende bøger, som gratis uddeles til
menigmand gjennem medlemmer i bygdén. — — Bønderne
er-kjender selv, at den undervisning, hvormed de fra almueskolerne
og konfirmationen slipper ud i livet, er langt fra tilstrækkelig
til at redde de slægter, som skal sidde paa gaardene og
modtage større friheder, altsom grundloven udvikler sine kimer
dertil, fra en uvidenhed, der var fædrenes, svundne tiders og den
gamle forfatnings. De ser sig med en længsel, der gjør dem
ære og de ligegyldige skam, om efter hjælp, og denne bor og
kan kun komme fra deres Oplyste medborgere. — Jeg anbefaler
dette forslag til disses prøvelse og — iværksættelse."
"Wergeland var ikkje av desse, som laga til
arbeids-planer for andre, og so stod og venta paa, at ein eller annan
vilde take fatt. Han gjekk altid føre sjølv. Det var
samanheng i hans liv og lære.
Den nye grunnlov kravde meir oplysning. Dersom
ikkje staten vilde take op denne opgaava, fekk private
folk gjere det, meinte Wergeland. — Grundtvig meinte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
