Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
Folkehftgx kitlen.
gifte sig af Kjærlighed end for Penger. Den vil lære
dem at skatte Frihedens Værd og at elske Oplysningen, ikke
for dens udvortes Nyttigheds Skyld, men for dens egen.
Den vil hjælpe dem til at tænke selv over de aandelige
Spørgsmaal, i Stedet for at ta sine Meninger paa Borg hos
en Embedsmand eller et Blad. Den vil vække de aandelige
Kræfter i vort Bondefolk til Virksomhed. Og dette kan den
ikke opnaa alene ved at udbrede en Del Kundskaber. Men
den kan gjøre det ved Aandens (Begeistringens) levende
Tiltale. — Men det er ingenlunde Bønderne alene, det
folkelige Arbeide sigter paa. Det er hele det norske Folk. — Vi
haaber paa. at der skal komme en ædlere og dygtigere Slægt
end den, som lever i Dag. En i Sandhed folkelig Dannelse.
ei) h/slori,sk poetisk Skole, hvor Maadersmaalet i alle
Maader er Hovedsproget er det, som skal til for at udjevne
Kløften (millom lærde og ulærde og millom mann og kvinne).
Den vil hjælpe Mændenes Aandsliv til ikke i indbildt
Overlegenhed at vende Kvinderne Ryggen, men til at gaa. riem
imøde, som Broder mødes med Søster. Og det er den samme
Slags Skole, som Kvinderne trænger til, om de skal faa det
Høisind. som giver dem lyst til at dele Mændenes Aandsliv.u
Men dette kunde ikkje skje, for Norge fekk ein annan
og betre kristendom enn den, som vart forkynnt av dei
pietistiske prestar i 70 aara.
Det i! flagar lange høgskulemøtet i april 1872 i
festsalen paa universitetet synte kor sterk striden no var vorten
millom det. nye og garni«. Saman med Schrøder. Bruun,
Arvesen og dei andre høgskulefolk stod Bjørnson som ein
av hovudtalarane. „Da ban stod paa katedret, rystede det,
saa voldsomt talte han," fortalde Ludvig Schrøder.
Vonheim folkehøgskule var vei nærast tenkt, for folket
i Gudbrandsdalen. Men skulen kom til aa femne vidare,
utover heile landet. Mange danskar og svenskar kom det
og om sumrane til dei lær ark ursus, som var der mest kvart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
