Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
X orge.
147
gjennem Ibsens tidligere digtning, fornemmelig gjennem
Brand, som ikke er andet end S, Kierkegaard sat paa vers.
Til de a åndsretninger, som ikke kan finde harmonien i
tilværelsen, hører ogsaa pietismen og ikke mindst den, som
fra 60-aarene af raadde her i Norge i hen ved en
menneskealder, og som — omend ligeledes noget paavirket af S.
Kierkegaard — dog egentlig skrev sig fra de theologiske
professorer ved det norske universitet, som fra Tyskland havde
faaet det meste af sit aandsindhold. Denne retning hos os
var en af de besynderligste blandinger, man kunde tænke sig,
af stram luthersk ortodoksi — umiddelbart udsprunget a.f
det teologiske rædselsherredømme. som Hengstenberg
samtidig udøvede i Tyskland - og af verdensflugt, skræk for
alt menneskeligt; i sine sidste udslag gik den over i stram
politisk og høikirkelig konservatisme; en af dens lederes,
professor Johnsons, senere offentlige handlinger var under
vetostriden at stille sig i spidsen for det opraab til
kristendommens venner, hvori disse for Guds og kristendommens
skyld anbefaledes at støtte kongens absolute veto.
Samtidig med alt dette bliver imidlertid Bjørnson den
store t,aismand for det menneskeliges sag, idet ban i sin
ungdomsdigt,ning paavirkes af og gaar ud fra Grundtvig. Ilos
Grundtvig var det jo, at hin stræben efter livets harmoni,
efter den fuldeste forligelse mellem kristentro og
menneskelighed fandt løsningen paa gaaden og naaede sit maal. Og
her har for os Bjørnsons digtning og virke fra tidligere dage
været formidleren.
I alt dette jeg ovenfor har nævnt, har den norske
høiskole sine historiske forudsætninger,u
Ullmann syner so vidare, at den norske folkehøgskule
ber merke a,v b a ae desse aandsstramn ar. Vonheim sterkast
merkt av Kierkegaard, Sagatun av Grundtvig. Mon sams
for baae skular og for alle høgskular er arbeidet for, at det
kristelege og menneskjelege kan gaa saman. „Det er
■den første eg fornemste forudsætning for, at den norske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
