Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
X’orr/e.
167
men et samfund, gom besjæles af en aand og kjæmper for en
opgave. Den grundtvigske retning kar i det bele havt et aabent
blik for det borgerlige, politiske, for hvad vi kalde det rent
menneskelige liv. Deu har vakt folkets slumrende samvittighed
og bragt liv i den nationale aandsstrømning, den har arbeidet
for fædrelandskjærlighed, for borgersind, for alle kræfters lettelse
og beaandelse. Den har kjæmpet mod den materialisme, den
platte og raa bvsanskuelse, der stiller mennesket i række med
dyret, og som i vore dage griber om sig som en fortærende kræft
og udhuler menneskenes marv. Grundtvigianerne har løftet de
menneskelige idealer, de aandelige forbilleder, for at slægten
skulde ægges til ædel kappestrid. — —- Skulde det da ikke være
en skjøn og ædel opgave saaledes at gjøre den kristelige tro
frugtbar for det folkelige liv?" spør han seinare. „Det er
daar-skab i friheden at ville se en emancipation fra kristendommen."
Naar ban skriv om foredrags- og op lærings maaten paa dei
danske høgskular, tek han sterkt i mot det bruk, dei gjorde
av den gamle gudelæra,
„Vi se, at mytherne her faa betydning som tankebilleder,
paa samme maade som man jo kan hente billeder fra naturen,
fra kunsten, fra det daglige liv o. s. v. — Det er kun skade, at
den grundtvigske retning her aldeles har overseet, at den
mythologiske tid er folkets barndom, fuld av barnlige tanker og
barnlige former for tankerne, og at det vilde være ligesaa unaturligt,
om et folk vilde vende tilbage til sine fædres gj ætten de,
halvdunkle. famlende sindsbiiledsprog, som naar en voksen niand vilde
give sig til at tale som et barn. Det er blot en opskruet
beundring for fædrene, som kan saaledes slaa eu streg over al
udvikling."
I oplæringa i soga vil han, at, ein skal kome meir inn
paa det liv, som rører seg i notida, og dei historiske idear
og tankar, som liar forma denne og bind henne saman med
fortida. Og her brukar han sterke ord om den lærde skulen.
Det er, som ban skulde ha laant Grundtvigs pen.
„Naar vi nævne historie," segjer han, „da fare straks lange
rækker af aarstal og navne os gjennem hovedet, og vi tænke paa
det, ofte sure stræv. dét har kostet, at faa det altsammen pakket
ind i hukommelsen og saa forseglet med en eksamen. Men det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
