Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
r’’oTkehøggJt ulen.
kunne gjøre enhver (inden ungdomsskole overflødig, ni aa det bero
paa en fuldstændig misforstaaelse av ungdomsskolens opgave
og maal.
Den anke som ikke uden grund har været fremført mod
aiutsskolerne, at den tar eleverne for unge, gjælder nemlig i endnu
høiere grad fortsættelsesskolerne, hvis man vil tiltænke dem
pladsen som landets egentlige ungdomsskoler. De er ifølge
skolelovens § 1 „beregnet paa unge menneske mellem 14 og 18 aar."
Men den egentlige ungdomstid falder først efter 18 aars alderen.
Grundtvig mente, og deri havde han visselig ret, at i tidén fra
18 til 25 aar var de unge mest modtagelige for aandelig
paavirkning. Det er egentlig først da. at de unge for alvor
begynder at tænke over livet. Derfor er det fornemmelig da, det
gjælder at faa de unge i tale, vinde deres tillid og kjærlighed og
derved øve en indflydelse, som faar varig betydning for hele
deres senere liv.
Dernæst er fortaættelsesskolekurserae i regelen af saa kort
varighed, at de heller ikke fra den side set kau fylde pladsen
som god og forsvarlig ungdomsskole. I regelen varer de kiui
8 f 2 uger, og det er kun yderst sjelden, at kommunerne ser
sig raad til at opretholde en forts a’tte Is e s sk ole med ß maaneders
undervisning hvert aar.
Som følge af den korte skoletid og den knappe løn, der er
stipuleret for disse skoler, har fortsættefsesskolerne ogsaa ni eget
vanskelig for overhovedet at faa dygtige lærere, og end mere
vanskeligt for at faa lærere, der er velskikkede som
ungdoms-lærere, Det gjælder om ungdomsskolen i endnu høiere grad end
om barneskolen, at skolen er læreren Og læreren er skolen. Mr
ikke læreren en personlighed, der er greben af lyst og iver for
sin gjerning, og som eier den magt i sin personlighed og i sit
ord, der uimodstaaelig erobrer sine tilhøreres opmerksomhed, og
har han ikke ved siden heraf de fornødne pædagogiske
betingelser, saa blu ikke skolen god. At sætte uprøvede og uøvede
lærere til ledere for ungdomsskolerne er derför saa bagvendt
som muligt. Og dog er det netop det, som nu gjøres i meget
stor udstrækning. Dat beror nu ofte paa en ren tilfældighed,
hvilke lærere fortsiettelsesskoieriie faar, om de i det hele taget
faar nogen. Seminarister eller unge studenter, hvoraf mange
kanske ikke bar holdt skole en eneste dag 1 sit liv før, ansættes
fort væk som lærere i disse skoler. Vi henviser med hensyn
hertil til indberetningen fra skoledirektøren i Bergens stift for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
