Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge.
■219
eller lialv fri undervisning vert siden af de understøttelser, sora
staten giver til elevernes ophold paa skolen, og derfor kan det
ogsaa meget ofte ske. at en elev, en ungersvend eller en
ungpige, kan tilbringe et halvt aar paa en høiskole uden at betaie
det allermindste for undervisning, kost eller bolig. Derfor vil
jeg her udtale som min opfattelse, grundet paa lang erfaring, at
ingen ungersvend eller ungpige, der vil have del i
folkehøjskolens undervisning behøver at blive borte derfra for pengenes
skyld, ■— ingen, Begjærer de at komme der, vil de kunne komme
der frit. Derved er det lykkedes at naa saa langt, ned i
samfundet. som vi hidtil er naaede. - - — — Det, jeg her har kunnet
drage frem fra min skoles erfaring, er nogenlunde det almindelige
forhold i Danmark." (Berättelse om synende nordiska skolmötet
i Stockholm 1895 s. 56).
Hr. Nørregaard udtaler videre:
„Naar jeg skal sige, hvad der for Sveriges vedkommende er
betingelsen for, at det samme arbeide kan trives der som i
Danmark, maa jeg pege paa en erfaring, som man hidtil sikkert har
gjort. Det er den, at der ikke laves en folkehøiskole i nogen
større kjøbstad til gavn.–— — Dernæst vil jeg sige, at saa
maa skolerne arbeide paa at faa den stats understøttelse, soin nu
er begyndt, meget betydelig forøget. Den maa blive mere end
20 gange større.–-Det vil vistnok ogsaa ske. I den
henseende har den svenske rigsdag og regjering altid vist en
gavmild forstaaelse. Naar saa forhaabentlig det norske folk i stigende
maal (desværre har folkehøjskolen der i den senere tid været i
synken) arbeider henimod en saadan udvidelse til atle samfundsklasser,
da haaber m, at det skal lykkes her i Xor den ved at udjevne, om
end ikke udfylde, denne kløft (mellem overklassen og underklassen).
at undgaa det utore vældige skibbrud, som de store stater med deres
uhyre, kløft i samfundet, visselig vil komme til at opleve, og derved
berede veien for en saadan omdannelse af vort samfund socialt i
demokratisk retning, som det utvilsamt er opgaven at naa i alle
eu-ropæiske stater." (Ovenfor nævnte berättelse s. 59—60).
Det er vor mening, at staten ber som i Danmark nu bør
træde til med direkte bidrag til folkehøjskoler og i form af
stipendier til deres elever. Som bekjendt er statsbidrag til
folkehøjskoler nu betinget af, at vedkommende skole ogsaa faar
amts-bidrag. Opnaar en folkehøiskole ikke saadant, er den ogsaa
af-skaaret fra at, erholde statsbidrag. Vi har her ikke villet
fore-slaa en ændring i forhofdet for de gamle, allerede amts- og
statsunderstøttede folkehøi skol ers vedkommende, saafremt de selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
