- Project Runeberg -  Folk og Trold. Minder og Drømme /
28

(1911) [MARC] Author: Theodor Kittelsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og en stor sprukken trappe førte fra gaten like op til verkstedet i anden
etage. Der inde var det gammeldags koselig. Urmakermadamen var en
flink og arbeidsom kone, hun holdt alting rent og propert. Mesteren selv
sat ved verkstedsbordet fet og smilende. Jeg kunde godt forstaa, hvorfor
han hadde sluttet med hakningen.

Jeg børstet og renset gamle forslitte stueur av alle kræfter. De var de
værste menagerier fulde av dyr og lugtet fortvilet vondt. Mest kom bønder
for at bytte klokker og la sig snyte; eller ogsaa kom de bare for at skjælde
og bande over de daarlige reparationer. Vi blev saa vant til dette, at vi
koldt og rolig bevarte fatningen.

To ganger om uken kom «Lutefiskolsen» for at læse høit for os det
netop utkomne hefte av «Urskovens døtre». Da maatte der hentes en flaske
øl og gjerne en dram.

«Jeg undras paa, om vi faar høre noget om han Jernhaand idag,
jeg,» sa Lutefiskolsen, mens han besindig og rolig satte sine briller paa
næsen. Urene tikket muntert, og han læste med sin rolige stemme om
kræmmeren Rubens, Jernhaand, Nevada, Bloddrikkeren og alle de andre
eventyrlige skikkelser blandt de vilde indianere. Solen skinte og tegnet i
lys det gamle vindu paa det sterkt skraanende gulv. Der sat to smaagutter
og moret sig med at trille kiksekuler fra den ene væg til den anden. —

En dag fik jeg bud fra nogle interesserte mænd. De vilde hjælpe mig
ind til Kristiania. Det kunde jo ikke skade, om jeg først begyndte som
almindelig malerlærling eller kom paa et dekorationsverksted; det vilde
opøve haanden. For resten kunde jeg være ganske tryg. De skulde sørge
for, at jeg kom baade paa tegne* og malerskole.–

Lykkelig og glad drog jeg avsted; men blev sørgelig skuffet. Det blev
bare slit og slæp, ikke det mindste hverken til kost eller logi, og alle fagre
løfter hjemmefra var som sunkne i jorden. Arbeidet blev tungere og tun*
gere. I den mest brændende sommerhete maatte vi læregutter male baade
tak og vægger og slæpe omkring med de tunge nymalte jernbænker til
kirkegaarden. Sulten som en skrub, med længsel efter naturen og friheten,
drev jeg altid om nede paa bryggerne i min fritid. Her var jo likesom en
duft av det store straalende hav der utenfor.

28

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:33:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/folkotrold/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free