Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
igjen. Dette skal du min sandten ikke ha gjort for intet, dit stygge best,
tænkte jeg.
Dermed reiste jeg mig for at se mig litt omkring utenfor, men lovte
madamen at indfinde mig præcis til middagen om en time. Denne time
fordrev jeg paa en ærlig maate, som et skikkelig menneske. Jeg blev staa*
ende i portrummet hele tiden. Det var ikke frit for, at jeg var baade sulten
og tørst efter reisen. Stort varmere var det heller ikke paa værelset, da
jeg kom op igjen. —
Endelig kom madamen med noget paa en tallerken. Den voldsomme
røk fra den lille varme klat forhindret mig ganske fra at se, hvad det var.
Jeg kikket, blaaste og pirket paa tallerkenen.
«Er det lapskaus?» — Jo da, det var lapskaus. — Det lignet forresten
mest — litt av hvert, men det var da varmt.
Den stakkars lille klatten med den masse røk forsvandt i min sultne
mave som dug for solen. — Saa fik madamen ha tusen tak for maten! —
Velbekomme — forresten var det nok bare at si tak, sa madamen.
Ute i kjøkkenet var imidlertid kuffertens indhold grundig studert.
Laaget stod oppe, og det nystrøkne stivetøi laa som til utstilling aller
øverst. Der var endnu litt at ordne, men først maatte madamen et erende
ut, og jeg fik passe godt paa imens.
Neppe var hun gaat, før den stygge gamle katten med et hop igjen
sat hyklende paa mit fang.
Jeg trak forsigtig næsen til mig, og saa knep jeg Mons inderlig og av
hjertens lyst i halen. Med et ynkelig mjau sprat den svarte styggen ned
paa gulvet og under den fine sofaen. Der sat den og futtet og fræste.
Det var tydelig, at slikt hadde den aldrig oplevd før. — Den fremmede
guttehvalpen vaaget at knipe gamle madamens ærværdige kat og bedste
ven i halen! Den gutungen følte det ikke som en ære at bli bitt i næsen.
Sandelig skulde ikke madamen faa vite, hvilken øgleunge hun nu hadde
faat i huset. —
Men jeg vilde ogsaa benytte den korte tid, jeg hadde til at spille herre.
I en fart kom døren op og ildtangen under sofaen: «Vil du ut med dig,
dit stygge best! kusch!» Og saa maatte Mons ta flugten.
35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
