Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som hadde været med i den tysk«franske krig og var kommet tilbake med
jernkorset. Nu hørte han til kongens æresvakt. I sin straalende uniform
hilste han altid gemytlig smilende, naar vi møttes.
Saa kom sorgen. — Den stramme gamle ridder laa for døden. Jeg
hørte og visste, hvorledes den gamle dame gik der alene og venneløs,
stred og vaaket hver nat. Dette var ikke til at utholde længer. Jeg ringte
paa døren:
«Frau Martin — pardon! — ja jeg har endnu ingen penger, — men De
faar ikke lov at sitte alene hver nat og vaake. Jeg er ung og vil hjælpe Dem.»
Hun saa paa mig med sit slitne ansigt; men øinene lyste som min
mors. En kveld sa fru Martin: «I nat blir det slut.» Hun knælte foran
sengen: «Kennst du mich, mein guter Martin?» Der kom et straalende
spøkefuldt livsglimt fra den gamle kriger:
«Ja freilich, mein gutes altes Testament!»
Hun var sovnet ind av træthet og sorg, da manden drog sit sidste
suk. Jeg tændte efter katolsk skik lysene og stilte dem foran hans hode«
pute, alt var færdig! —
Hun knælte i graat foran sengen. Værelset var langt og smalt og med
et teppe, som delte det
til to. Bare et eneste
vindu fandtes der. Jeg
gik bort til vinduet, satte
panden mot ruten:–
Aa herregud hvor trist
livet kan være.–Fy
hvor styg og klam natten
var derute.–Det silte
og klisset, dette evin«
delige triste søl gled i
ormebugtninger ned ad
ruten.
«Min Gud,» sa gamle
fru Martin, «ikke en ene«
Sorgen
60
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
