Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da skjønte de alle sammen, at det var draugen, som tok Westerval.
. . . «Han var en snil mand. Vorherre har latt naadens dør staa aapen
værre syndere end ham,» sa gamle Jens.
EKKO
Ekko i det høie fjeld
hvem er Du? —
Hvorfor skjuler Du dit ansigt,
hvorfor svarer Du og skræmmer
mig med mørkets gru?
En gang levde der en mand
ung og lykkelig og glad.
Lykken brast som sæpeboblen,
væk var festens glade dage. — —
Bort fløi alle muntre fugle,
væk var alle fagre ord.
Før med hansker, — blanke sko, —
nu med magre frosne hænder,
strømpeløse nøkne føtter
svøpt i usle skitne filler.
I det tapte paradiset
svang hans gamle venner riset.
Og han trasket om i verden
blek og syk og skjælvende,
vandret om fra sted til sted,
mens hans arme hjerte blødte.
Stille sank der i hans sind
tvil om livets værd i nøden,
tvil om seiren efter døden. —
En gang paa sin vilde færd
kom han til en ensom sti
over stygge bratte uren.
Taaker svævet tunge, bleke
om de klamme klippevægge,
bare sten og mørke revner.–
Her var ensomhetens tempel —
fattigdommens store kirke!–
83
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
