Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det kunde vist være sandt nok. De er ikke mænd alle, som har stort
skjeg.
Det var yderst sjelden, gamle Anne Marja var paa rangelen. En saft»
suppe, hun en middag spiste hos os, steg hende slik til hodet, at hun pekte
paa sit eget billede i speilet like foran sig: «Jeg ser, dere har andre frem»
mede ogsaa idag, — hvem er det?»–-
Det var herlig paa Skaatø. Underlige koller og knatter myldret av
blomster. Stedmorsblomster dækket lange strækninger. Konvallerne stod
i duftende grupper, og inde i skogen slynget den vilde kaprifol sig opad
bøk, birk og rogn, eføi dækket fjeldsiderne, og valnøttrær bar moden frugt.
Langs veikanten rødmet jordbær, og bjørnebærbusken stod bugnende fuld
av sine glinsende sorte bær. Der var stadig avveksling: gran» og furu»
skogen var mørk og dyster, men indimellem dukket der frem steder av
slik betagende ynde, at en maatte sætte sig ned i glæde. Asperne raslet i
solskin for den friske sommervind, bladenes blaa skygge danset muntert
paa den lyse klippevæg, og lyngen stod tæt og blomstrende frisk rundt
omkring. Humlerne for om surrende og brummende. Gule og rødbrune
sommerfugler flagret som blomster i luften, en stor mørk fløielsbløt satte
sig i solskinnet til hvile paa den varme stenvæg, blev hængende der, løftet
en gang imellem i
drømme sagte sine
vinger. — Langt ute
over trætoppene
laa det friske blaa
hav. Jomfrulands
gamle fyrtaarn ly»
ste skinnende hvitt
paa den lange grøn»
ne stripe.
Jeg kunde sit»
te saa deilig alene
med mit arbeide,
glemme hele ver»
Hytta vor paa Skaatø
89
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
