Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blev kvit datter min,» skrek hun, «men det er godt, hun flyttet, hun har
hat det ondt nok her!» Men da blev jeg sint:
«Datteren din er et stort bakbæst, — jeg ser paa øinene dine, hvor ond«
skapen syder i dig, din–-pest, du er!»
Hun braavendte sig, saa det skranglet i blikspandet, skjeldte og smeldte,
rokket med hodet som en kinesisk nikkedukke. Hun gik nogen skridt,
vendte sig, gik endnu et stykke, stoppet igjen og skjeldte, labbet saa et
langt stykke opover jordet, snudde sig for sidste gang, hyttet med stokken
og skrek sin sidste trumf mot mig med en stemme, der skalv av raseri:
«Ve den, fra hvem forargelsen kommer!»
Siden den dag hadde vi fred, men turen kom til vore naboer. Hun
gik fra hus til hus med ondskapen sin.–-
En dag fortalte nabokonen vor, at Pesta laa syk, hun hadde netop
været borte og set til hende. — «Noget saa stygt har jeg aldrig i mine leve«
dage set make til,» sa konen. «Tænk hun laa paa det sidste og vrængte
med øinene, — skjeldte paa alle, endda hun næsten ikke kunde snakke.» —
Faa dage efter døde hun.
Det var midt paa sommeren og varmt i veiret. Hans Petter, manden
Far til marken
hendes, en godslig liten
tufs, syntes derfor, at
det for sundhetens skyld
var bedst at faa hende
ut paa laaven. Han
pyntet op med granbar
og stelte fint derute, —
men pestedatteren kom
fykende sint og svor
paa, at mor skulde ligge,
der hun laa. Gravøllet
blev holdt paa en dag
saa kokende het, at det
vrimlet av grønne fluer.
Husrummet var ikke
98
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
