Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aarhanen begyndte at hutre og bære sig saa rart om morgenen oppe
i den store mørke granaasen. Der var uro i luften, han vilde ut paa frieri.
Tidlig paa vaaren, mens sneen endnu dækket høifjeldet og laa i flak
og flækker rundt omkring nede
i dalen, sat allerede stæren og
fløitet i solskin oppe paa det
gamle stabur. Aa du deilige
lykkefugl! — hvor jeg forstod
dig. Sang i solskin om fryd
og glæde! Og saa smutte ind
under de klamme, kolde tak«
sten for den bitende vintergufs.
Glæden er altid fredløs, den
kommer bestandig for tidlig.
Græsset spirte grønt og
friskt over det store flate tun,
og de gamle piletrær langs
veien stod med kraftige skud.
«Nu kommer sommeren,»
sa stæren.
En vakker dag trippet lin«
erlen over tunet og vippet ly«
stig med sin lange halestjert.
Det var saa deilig solvarmt.
Der flagret sandelig den første
sommerfugl langs den varme
husvæg. — Ja nu maatte vi faa sommer! Dagen efter jog en bitende væril fra de
høie fjeld nedover dalen. Borte var alt liv, som sang om solskin og sommer.
Hvirvlende hvite vetter kastet igjen sit kolde vinterteppe over alt.–-
«Dette er fælt,» sa vi.
«Ja men det blir aldrig bra, før slikt noget kommer ned, det ligger
oppe i luften. Det er denne sneen, som skal ta den andre,» sa vor nabo
Bjørn stille og resignert.
109
Tælen i jorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
